Marte Meo elementer:

At følge: 

Elementet: At følge et andet menneske, er et af de elementer der har stor betydning for hvordan samspillet udvikler sig. Om vi ender i konflikt, dårlig stemning eller godt og givtigt samvær.

I samspillet med andre mennesker støder vi alle ofte på situationer, hvor tingen ikke udvikler sig som vi havde planlagt eller forventet, uden at vi er klar over hvad der var årsagen. 

Konflikter

Nogen gange bliver folk sure/vrede på os, uden at vi helt forstår hvorfor, eller de handler/reagerer helt anderledes end forventet.
Ofte skyldes dette at vi reagerer ud fra vores egen forståelse, måske går vi forsvar, eller snakker ud fra vores egne oplevelser og derved ikke får set og hørt og mødt de andre i deres oplevelse m.v. 
Begge parter vil ofte stå uforstående tilbage, og ikke kunne forstå hvad der skete.

Det handler om, om vi får fulgt hinandens perspektiv eller ej, uden at vi derved behøver at gå på kompromis med vores egne holdninger.  

Dette gør sig gældende alle steder hvor mennesker mødes, ægtefæller, barn – forældre, kollegaer, sagsbehandlere – klienter, sælger- kunde, lærer – elev, sosu-assistent – ældre/dement borger mv.
kort sagt alle steder hvor mennesker har kontakt med hinanden. 

Hermed en lille historie fra det virkelige liv, som mange af os støder på dagligt. 

Vaskehænder episode: 

En mor beder sin søn, om at vaske fingre efter et toiletbesøg.
Hvilket drengen velvilligt gør, men han skyller dem kun og går hen for at tørre dem: 

Mor ser det og siger: ”Har du brugt sæbe”? Drengen ser på sine fingre og siger ”de er rene”!
Mor sige ”du skal bruge sæbe”! Drengen siger igen ” de er rene” mor siger ”nej, du skal bruge sæbe”

Drengen begynder at græde. Mor ”skubber” ham hen til vasken og siger igen ”du skal bruge sæbe”,
Drengen græder og ser ned, gør ikke antydning til at tage sæben. Mor siger,  ”stop, det græderi, det hjælpe ikke, du skal bruge sæbe”. Drengen græder og tager ikke sæben. Mor siger igen, ”du skal bruge sæbe, hold op med det pjat”. Drengen græder, men mor tager hans hænder og kommer sæbe på, og må vaske hans hænder med sæben og siger igen, at man skal bruge sæbe. Drengen græder bare.  

Denne lille episode, kan sikkert mange af os nikke genkendende til, hvis det ikke lige er sæben der er omdrejnings punktet så er det sikkert noget andet. 

Ud fra mors perspektiv, er det drengen der ikke vil høre efter, og bare vil være trodsig mv. 

Ud fra drengens perspektiv, er det uretfærdigt at han skal gøre vaskeriet om, hans fingre er jo rene, han kan selv se det osv. Og han føler sig ikke set og forstået, men gjort forkert og den dumme mor, er bare sur og uretfærdig mv. 

Men hvad kan man så gøre for at undgå dette?
For man skal jo bruge sæbe når man har været på toilettet?
Der er flere muligheder:

At være på forkant: 

Man kan være på forkant, hvis man husker det.
AT være på forkant vil sige at man forlods siger, at barnet skal vaske fingre med sæbe. Det er ikke altid en selvfølge for børnene at de skal bruge sæbe, når de vasker fingre. Så hvis man fortæller dem det inde de begynder at vaske fingre,  ved  de hvad man forventer. 

Hvis man ikke fik gjort det og ovennævnte situation opstår, kan man undgå konflikten ved at:

Se barnets initiativ:

Hvis man lægger mærke til hvad barnet gør/siger/se på/ hvilken følelse det viser, ved hvad man, hvad der er på spil for dem.
Her kigger drengen på da sine hænder , og siger ”de er rene”. Her fortæller barnet hvordan han opfatter situationen.
Når man ser/lægger mærke til det, får man en viden om hvordan man hjælpe barnet videre.


At følge barnets initiativ:

Vise barnet at man har set og forstået deres perspektiv, og sætte ord på det, og samtidig guide videre, ved f.eks at sige:
” ja de ser rene ud, det  kan jeg godt se, men ved du hvad, der er skidt/bakterier man ikke kan se, og de sidder stadig på fingrene. Man skal bruge sæbe for at få dem væk”. Så venter du lidt, og se hvad barnet gør. Hvis han stadig ikke gør noget, kan man fortsætte med at sige, ” og derfor vil jeg gerne have at du bruger sæbe, når du vasker fingre, så du får alt skidtet væk, også det man ikke kan se”.  Hvis barnet stadig ikke gør noget, kan man sige, ” jeg kan godt se det er træls, at du skal vaske fingrene igen, når du synes de er rene, det er irriterende det kan jeg godt se, og så vente lidt igen.

På den måde, giver du barnet tid, og du får vist at du har ser og forstå barnet, du anerkender barnets initiativ og følelse og samtidig holder du fast i din anvisning om, at der skal bruges sæbe. 

Kan det nu passe:

Hvis du tænker, at barnet så tror at det slipper for at vaske fingrene igen, tager du fejl, for barnet har hørt hvad du siger, og ved også godt, at det er sådan du vil have det, og børn vil som udgangs gerne samarbejde, hvis de bliver set og forstået, og ikke føler sig gjort forkert og misforstået.

 Det der er vigtigt, er at vise forståelse for den andens perspektiv, samtid med at man giver forklaring men stadig fastholder sine krav.  

Hvis du tænker det tager da alt for lang tid, så tænk på hvor lang tid det tog at indgå i ovennævnte episode, hvor ingen hverken mor eller dreng kom ud af situationen med tilfredshed. 

Hvis du synes det lyder for usandsynligt at det skulle hjælpe, så afprøv det næste gang du står i situationen, og se om ikke jeg har ret  

Men husk at give tid, og prøv at undgå at sige ”men det skal du”, for det virker ofte som en rød klud.